Hvad koster det at låne penge?

Intet er gratis. Heller ikke lån. De virksomheder, som tjener penge på at låne dig penge, skal få hjulene til at køre rundt, og derfor må man medregne ekstra omkostninger, når man tager et lån. Dette gælder, uanset om du tager et lån i banken, hos en online udbyder, et billån ved en bilforhandler eller noget helt fjerde. Priserne varierer fra udbyder til udbyder, men faktisk varierer priserne også fra kunde til kunde. Hvordan det hele hænger sammen, kan du læse mere om her, hvor du også vil blive klædt på til at finde det billigste lån, som passer bedst til dine behov.

De ekstra omkostninger

Der er først og fremmest to ting, du skal holde øje med, når du skal gennemskue prisen på det lån, du har fået tilbudt. Der er selvfølgelig renten. Renten er X procent om året, og du vil hver måned skulle betale lidt i renter tilbage ud over dit lån. Renten varierer meget fra udbyder til udbyder, men det kommer også meget an på låne-typen. Et realkreditlån har således en relativt lav rente, mens et kviklån oftest vil ligge i den højere ende. Vigtigere er det dog at kigge under ÅOP. ÅOP står for de Årlige Omkostninger i Procent. Dette tal er der af lovmæssige grunde og for at gøre lånetilbuddet mere gennemsigtigt og gennemskueligt for modtagerne. Det dækker den procentvise del af alle ekstraomkostninger ved at tage det givne lån. Ud over renterne vil der som regel også være visse gebyrer i forbindelse med oprettelsen af lånet. Nok kan et lån have en lav rente, men hvis oprettelses-gebyrerne er tårnhøje, er lånet ikke nødvendigvis billigere end et lån med en lidt højere rente og lavere stiftelsesomkostninger. Derfor er ÅOP et rigtigt godt tal at sammenligne, når man undersøger sine lånemuligheder, da det giver et samlet indblik i lånets pris.

Samme lån – forskellige priser

Det giver mening, at alle låne-udbydere har forskellige vilkår og dermed forskellige priser på de forskellige lån. Faktisk kan prisen også variere på det præcist samme lån. Forskellen ligger i kundens økonomiske situation. Når du sender en ansøgning om et lån afsted til en udbyder, giver du samtidig denne udbyder lov til at lave en kreditvurdering af dig. Ofte skal du også vedhæfte lønsedler eller anden økonomisk dokumentation i din ansøgning, så udbyderen kan få en idé om, hvor du står rent penge-mæssigt. Låne-udbyderen udformer så et tilbud til den specifikke kunde med en individuel rente. Dermed kan et låne-tilbud til mig se anderledes ud end et til dig, på trods af at vi har ansøgt hos den samme udbyder om det samme lånebeløb og den samme løbetid. Derfor vil du også tit se, at en udbyder arbejder med et rentespænd på for eksempel 8% til 20%. Når du ansøger, ved du, at renten på dit tilbud kommer til at være inden for denne ramme, såfremt du bliver kreditgodkendt, men du kender ikke den præcise pris på dit lån, før du modtager dit individuelle låne-tilbud.

Indhent flere tilbud for at få det billigste lån

I og med at man ikke kan være helt sikker på, hvordan et låne-tilbud præcist kommer til at se ud, før du har det i hånden, anbefaler vi, at du ikke nøjes med et enkelt låne-tilbud. Faktisk foreslår vi, at du indhenter tre forskellige tilbud fra tre forskellige udbydere. Det kan nemlig godt være, at en udbyder kan tilbyde dig et billigere lån, selv om den øvre del af rentespændet er højere, end hos den udbyder du oprindeligt tænkte ville passe dig bedst. Eller måske er oprettelsesomkostningerne lavere. Når du har ansøgt hos tre forskellige udbydere, har du et godt grundlag for en grundig sammenligning af de forskellige låne-tilbud. Dermed kan du ved at kigge på ÅOP hurtigt danne dig et over blik over, hvilket lån der kommer til være det billigste for dig i længden.

Gratis lån?

Ganske vist lagde denne artikel ud med at påstå, at ingen lån er gratis. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Flere online låne-udbydere såsom vivus markedsfører sig på at kunne tilbyde gratis lån, hvilket er rigtigt nok. Det er dog kun for mindre lån på under 5000 kroner, og denne øvre grænse varierer hos de forskellige udbydere. Det gælder kun for nye kunder, og så skal lånet være betalt tilbage inden for 30 dage. Det kan virke som mange faktorer, man lige skal have til at gå op, men hvis det lige er sådan et lån, du er på udkig efter, for eksempel til et nyt fjernsyn eller en storbyferie, så er det bestemt værd at undersøge nærmere. Passer dine kriterier ikke på et gratis lån, må du punge ud for dit lån. Dog kan du selv gøre forarbejdet så godt, at du kommer til at betale det absolutte minimum ved at indhente flere forskellige tilbud og undersøge renten og ÅOP, inden du sætter din endelige underskrift.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk