5 tips til din opsparing

Det er altid en god idé at have lidt ekstra på kistebunden i tilfælde af, at vinden skifter, og tiderne bliver hårde. Det kan dog godt være svært at få sparet op – især hvis økonomien allerede er lidt stram – og det kan være fristende at tage et lån for at undgå, at livremmen skal strammes mere ind en højst nødvendigt. Ofte skal der dog ikke meget til for at vende skuden, og derfor får du her 5 tips og gode råd til, hvordan du kan lægge penge til side og måske endda få dem til at blomstre ved at investere.

Læg et fast beløb til side på regelmæssig basis

Den letteste måde at starte en opsparing på er ved at lægge et lille beløb til side hver uge eller hver måned. Beløbet skal være fastsat på forhånd. Du kan eventuelt overføre det automatisk til en separat konto hver fredag eller sidste hverdag i hver måned for at sikre, at det bliver gjort. Det behøver ikke nødvendigvis være et stort beløb. Hvis du for eksempel kan lægge 100 kr. til side hver uge, så vil du i løbet af en måned have 400 kr. og i løbet af et år vil det akkumulere til 4.800 kr. med en minimal indsats fra din side. Du kan altid lægge mere til side i en måned, hvis der er overskud til det og dermed øge din opsparing.

Opsparing

Kig dine papirer igennem

De fleste af os har en lang række regninger til alverdens ting. Vand, varme, forsikringer, tv-pakker, internet, diverse abonnementer og så videre. Det kan godt være gavnligt at kigge disse ting igennem for at sikre, at du ikke bruger flere penge end højst nødvendigt. For eksempel så er der ofte penge at spare på din varmeregning, og det kan godt betale sig at ringe lidt rundt og forhøre sig, om det er muligt at udskifte dine nuværende forsikringer med noget endnu billigere, der dækker lige så godt. Tjek også dine telefon- og internetabonnementer, mens du er ved det og undersøg, om du kan få en billigere tv-pakke eller skære lidt ned på dit dataforbrug på mobilen.

Du kan investere dine penge

Det kan godt virke lidt overvældende, når man kigger ind i investeringsverdenen for første gang, men det kan faktisk ofte være en god måde at få dine penge til at formere sig, mens de sidder sikkert i din investeringsportefølje. Der er mange ting, man kan investere i og nogle af de mest populære er aktier, obligationer, investeringsforeninger, og crowdlending. Crowdlending er et relativt nyt fænomen, men det er hurtigt ved at blive populært på grund af de høje afkast og mulighederne for at investere små beløb og sprede din penge ud over flere projekter.

Tag et grundigt kig på dine vaner

Vores vaner er en af de ting, vi ofte tager for givet, men som faktisk ofte koster os mange penge. Det kan være, du bruger dine penge på rygning, på extras og skins i online gaming, på alkohol eller ekstraordinært god mad. Måske rejser du meget eller går en del i byen. Uanset hvad det er, kan du med fordel tage et kig på nogle af dine vaner og overveje, om du kan droppe en eller flere af dem (eller måske bare skære ned på dem) og i stedet lægge de penge, du ville have brugt på din vane, til side. Ofte bliver man overrasket over, hvor mange penge der går til at opretholde en vane, og de fleste gange er det faktisk kun nødvendigt at skære ned på en vane, før man kan mærke forskellen. Måske kan du droppe aftensmøgen eller nøjes med at rejse 2 gange om året i stedet for 3. Det er tit de små ting, der tæller.

Overvej dine muligheder

Det kan som sagt være fristende at tage et lån, da der er så mange tilgængelige, men kig i stedet på hvordan du kan indrette din hverdag, så den passer til dit budget. Der er mange ting, man kan ændre på, så man sparer penge i stedet for at bruge dem. Bor du for eksempel på landet, kan du undersøge, hvordan du bliver selvforsynende med grøntsager, og uanset hvor i landet, du bor, så er der grupper, der tager sig af hinanden. Der er heldigvis ofte mange muligheder for at spare lidt penge i hverdagen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk